Min Konto  |  Indkøbskurv  |  Afsend Bestilling
Varegrupper
Operatør stole (8)
Alt til sterilen (78)
Units - Patientstole (3)
Røntgen - Digital (48)
Turbiner-Vinkelstykker (78)
Kirurgi - Tilbehør (39)
Apparater - Småudstyr (40)
Forbrug- éngangsart. (281)
Køb 3 betal for 2 (3)
Køb 4 betal for 3 (10)
Brugt udstyr (2)
"Tandlægekunst" (26)
Producenter
Søg

Søg i varebeskrivelser
Melag Sterilizer 75 bakke
Information
Forsendelse & Retur
Fortrolighed
Anvendelse
Kontakt Os
Udstyr
DentSupport rådgiver dig gerne når det er tid for ny unit på klinikken.

Vi anbefaler 2 stærke kendte fabrikater af tandlægeunits. Producenter som begge er kendte for gode produkter, fornuftige priser (også på deres reservedele) stor leverancesikkerhed og med focus på ting som rør sig i tiden. (som f.eks. vandkvalitet som både HeKa og KaVo har gode løsninger på)

  • det danske mærke HeKa kendt for sin fleksible UnicLine unit og senest UNIC som har markedet ubestridt flotteste design
  • det tyske mærke KaVo kendt gennem generationer for sit driftsikre og robuste udstyr, udført med ægte tysk grundighed


  • Når vi vælger at satse på mærker som HeKa og KaVo er vi meget bevidste om, at du faktisk ville kunne vælge andre servicefirmaer end os, både til købet og efterfølgende til service af udstyret.

    Vi vil jo gerne at du vælger os, derfor bruger vi rigtig mange ressourcer på at give dig den bedste rådgivning, det mest konkurrencedygtige tilbud og den absolut bedste service - både nu og i årene fremover.


    HeKa Unic - Præsenteret af Steen Nielsen, HeKa
    HeKa Unicline - Præsenteret af Steen Nielsen, HeKa
    KaVo Unit - Driftsikkerhed i særklasse



    UNIC



    Vores mål med UNIC har været at tage så meget som muligt af noget velkendt og hjemligt med ind i tandlægeklinikkens rum. Det har vi gjort for at skabe behagelige og afslappede rammer for pa tient og for tandlæge - for at tilpasse møblet de mennesker, der skal ligge i stolen og arbejde rundt om den. Mennesket er tænkt med i hele processen - fra patient over tandlæge og klinikassistent til også at omfatte serviceteknikeren. Velkommen til en behandlingsenhed, der tager udgangspunkt i mennesker. Thomas Steen Nielsen, heka dental.

    UNICs armsæt gemmer på både strøm, vand og luft bag den let industrialiserede overflade af anodiseret aluminium. De store led arbejder millimeter-præcist i enhver position på trods af de forskelligartede belastninger fra arbejdsbord, monitor, røntgen og lampe. Resultatet er et armsæt med optimal balance.

    UNIC er beviset på, at en behandlingsenhed ikke behøver at være tung og klodset. Hele UNICs behandlingsenhed fremstår, som om den svæver frit i rummet. Vi har gjort brug af mange virkemidler for at fremhæve enhedens lethed - fx arbejdsbordet og bakkerne, der bæres centralt ved drejeled eller slangerne, der ikke på noget tidspunkt rører gulvet.

    Ligeledes kan nævnes de symmetriske former, organiseringen af instrumenterne i en cirkelform, der mimer skylleskålens form - og instrumentbordets håndtagsform, der ses gentaget i holderen til glasset.

    Instrumentbordets håndtag er fuldt integreret med display og taster. Det er let at finde med både øjet og hånden - også selvom man har opmærksomheden rettet andetsteds. Med en let berøring på glas/kumme tasten, stopper suget, OP-lampen slukker og patientstolen indstilles i skylleposition, mens glasset fyldes.

    Herefter drejer glasskålen, og patienten kan enten skylle munden via skyllefontænen eller glasset. Berøres glas/kumme tasten igen, returnerer patientstolen til den seneste arbejdsposition.






    UnicLine



    Fleksibilitet handler også om tilpasning - derfor er hver enkelt behandlingsenhed individuelt fremstillet, så den passer til netop dine ideer og ønsker.

    UnicLine 5D med monitor for patientvenlig fremvisning af intraorale billeder, video, digital røntgen eller anden form for IT-medie.

    En afslappet patient er ensbetydende med ideelle arbejdsvilkår for tandlægen.

    Derfor har vi med UNIC skabt en behandlingsenhed, der er komfortabel for både patient og tandlæge. Man sidder som en drøm i UNIC, og tandlægen har ideelle arbejdsbetingelser, uanset om man står eller sidder ned. Oplevelsen af patientstolen, materialevalg og farver komplementerer UNICs stilrene, lette design. Samtidig har vi lagt vægt på funktionalitet og enkel indstilling af stolen med foden eller via tastaturet på instrumentbordet.






    Kavo primus 1058



    Det passende system til din praksis.
    KaVo Primus 1058 retter sig helt efter dine vigtigste arbejdsopgaver og pladsen i din klinik. Din behandlingsenhed bliver perfekt afstemt efter din individuelle behandlingsmetode og din klinik - med rullende instrumentbord (Cart), svingarm eller bord, som Garageversion eller helt speciel til profylakse som PROPHYcenter eller kæbeortopædi som ORTHOcenter.
    Alle disse varianter tilbydes valgfrit med standard-patientstol eller den trinløst regulerbare COMPACTchair.

    Gennemtænkt design.
    Ved udformning af KaVo Primus 1058 er aspekterne praksisegnethed og rentabilitet samt de forskellige krav fra tandlægen, klinikassistenten og patienten afgørende. Således har KaVo udviklet et selvstændigt formsprog, der forbinder det højeste niveau inden for ergonomi, overbevisende funktionalitet og attraktiv udformning til en samlet helhed. Dermed følger de KaVos overordentligt høje kvalitetskrav. Afgørende for designet af KaVo Primus 1058 er desuden den økonomiske udnyttelse af pladsen samt den klare disposition af enkeltkomponenterne.

    Friske ideer til din praksis.
    Patienterne vil gerne føle sig godt tilpas - og det samme skal du og dit team. Nu kan du skabe den rette atmosfære med de forskellige design af din KaVo Primus 1058. Med dette blikfang råder du over en vigtig faktor i din patientmarketing. Du kan med de forskellige farver og former skabe angstfrie omgivelser, hvor både patienter, tandlæge og klinikassistent føler sig godt tilpas. Design Edition signalerer aktualitet og fremskridt over for dine patienter - vigtige faktorer til at skabe tillid mellem dig og dine patienter, og dermed fastholde dem som kunder.

    Skab behagelige omgivelser.
    Med de forskellige farver og design understreger du den særlige atmosfære i din praksis - fra afslappet over frisk til stimulerende. Lad dig inspirere og vælg den Edition, der passer til din karakter.

    Moderne behandlingssystem med German Engineering.
    KaVo har i mange år været kendt for sin innovationskraft inden for alle områder af dentalt udstyr - og for den usædvanlige høje kvalitet af produkterne. Samtlige komponenter gennemgår en intelligent planlægning, en fremstilling af høj kvalitet og en kontinuerlig videreudvikling. Den permanente kvalitetskontrol og -sikring sørger for den høje funktionssikkerhed og optimale beskyttelse af investeringen. Du kan forlade dig fuldstændigt på KaVo.





    onsdag 10 marts, 2010 Copyright © 2010 DentSupport A/S
    Powered by osCommerce
    85977 Hits siden lørdag 18 oktober, 2008